Verifikation: EU ETS CO2 Udledninger
Formålet med verifikationen af CO2-udledninger er, at tilsikre pålideligheden, troværdighed og nøjagtighed af de CO2-udledningsdata og - oplysninger, som produktionsenheden overvåger og opgør iht. den godkendte overvågningsplan. Verifikation af CO2-udledninger og den godkendte overvågningsplan skal kontrolleres af en uafhængig 3-part (verifikator).
Fordele ved verifikation af CO2 udledninger
- Sikrer overholdelse af gældende lovgivning
- Styrker virksomhedens profil vedr. fokus på miljøforhold
Om verifikation af EU ETS CO2 Udledninger
Danmarks internationale klimaforpligtelse til den globale klimaændring skyldes bl.a. udledningerne af drivhusgasser og forøgelsen af den samlede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Kyoto-protokollen fra 1997 fastlægger et loft for industrilandenes udledning af drivhusgasser. Danmark har ifølge protokollen og EU´s byrdefordeling fra 1998, en forpligtelse til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser i perioden 2008-2012 med 21 % set i forhold til den årlige udledning i 1990.
Virksomheder som er omfattet findes på energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk
Disse virksomheder skal årlig indrapportere CO2 -udledningen til energistyrelsen og til kvoteregistret (EU´s registerforordning og den ændrede kvotelov) senest den 31. marts.
Hver produktionsenhed skal udarbejde en overvågningsplan, der beskriver hvordan enheden vil overvåge samt registrerer CO2– udledningen. Denne overvågningsplan skal indsendes til energistyrelsen for godkendelse. Herefter påbegynder enheden den løbende registrering af CO2– udledningen iht. den godkendte overvågningsplan.
Vedrørende udarbejdelse af overvågningsplan har energistyrelsen udarbejdet 3 standardløsninger til overvågningsplaner gældende for:
- Små og mellemstore produktionsenheder uden kul (CO2 < 500.000 tons/år)
- Små produktionsenheder med kul (CO2 < 50.000 tons/år).
- Teglværker
Øvrige produktionsenheder, som ikke omfatter disse standardløsninger, skal udarbejde overvågningsplanen på grundlag af EU´s retningslinier for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner. For disse produktionsenheder har energistyrelsen udarbejdet en checkliste til hjælp.
LRQA’s tjenesteydelser
LRQA tilbyder i overensstemmelse med verifikationsbekendgørelsen af 25. juni 2005, at gennemføre verifikation af produktionsenhederne CO2-udledninger. Selve verifikationen skal i Danmark ske på grundlag af:
- EU´s -direktivet og EU´s retningslinier for overvågning og rapportering af CO2-udledninger.
- Kvoteloven.
- Bekendtgørelse om verifikation og rapportering af CO2-udledning fra produktionsenheder mv. (Verifikationsbekendgørelsen).
Hvis produktionsenheden allerede har f.eks. ISO 9001, ISO 14001, DS 2403 eller tilsvarende certificeringer, tilbyder LRQA, at kombinere de eksisterende vedligeholdelsesbesøg for jeres certificering med verifikations aktiviteterne. Det giver den fordel, at det samlede tidsforbrug, samt antal besøg på produktionsenheden, bliver så optimalt så muligt og mindst forstyrrende i produktionsenhedens dagligdag.
Eksempler på kunder
- Carlsberg Danmark A/S
- Københavns Energi
- Helsingør Kommunes Varmeforsyning
- Tre-for
